Walkthrough:
RACOONS GADER
Gå ned af vejen, og ind til våbenhandleren. Overvær hans brutale død, og tag hans shotgun og ammunition. Fortsæt (du kan kun gå én vej), gå gennem bussen, og du kommer til sidst til Racoon Police Department (RPD).
RACOON POLICE DEPARTMENT
I hallen finder du ammunition, farvebånd og en skrivemaskine. Farvebåndet kan du bruge hver gang du finder en skrivemaskine, til at gemme spillet. Husk dog på, at farvebåndet kun kan bruges et begrænset antal gange - men på den anden side finder du flere rundt omkring.
DØRENE ÅBNES
Gå ind af døren bagerst til venstre, tal med den sårede betjent, og du får et blåt nøglekort. Gå ud i hallen igen, og brug nøglekortet på computeren - nu åbnes yderligere 2 døre. Gå gennem dobbeltdøren til venstre. Du finder en mappe med en kode til et pengeskab. Kisten kan du bruge til at 'bytte' ting, du bærer rundt på (du kan jo ikke bære uendeligt meget!). Læg kniven i kisten - den skal du ikke bruge endnu. Bemærk også det låste skrivebord i hjørnet.
JUVELEN
Gå gennem den næste dør, og ind til den L-formede gang. Tag ammunitionen fra den (mildt sagt!) døde betjent. Fortsæt, og du møder et monster - skyd det med shotgun'en. Fortsæt ad den U-formede gang, og gå ind ad dobbeltdørene i midten. Brug lighteren på pejsen, og du får en rød juvel. Tag også mappen og ammunitionen i hovedkontoret. Fortsæt til næste gang, hvor flere zombier venter. Tag og brug den grønne plante under trappen, hvis du er såret. Gå ind i rummet under trappen, og læg juvelen i kisten.
STARS-KONTORET
Gå op ad trapperne og fortsæt til du kommer til en statue og 2 buster. Flyt busterne, så de står på mærkerne i gulvet, og har ansigterne peget mod hinanden (de skal altså begge flyttes til det mærke, det er længst væk fra dem!). Du får nu den anden røde juvel.
Fortsæt gennem døren for enden af gangen, hvor du skal klare yderligere 3 zombier. Fortsæt ind på STARS-kontoret. Tag dagbogen, enhjørningemedaljen, ammunitionen, spary'en og evt. shotgun'en. Herefter møder du Claire, og en mellemsekvens udspilles. Gå derefter tilbage til Main Hall, idet du undervejs lægger den røde juvel, spray'en og den grønne plante i kisten. Se dig i øvrigt godt for på vejen ned..
BIBLIOTEKET Ude i hallen bruger du enhjørning-medaljen på statuen, og du får en blå nøgle. Gå derefter tilbage til 2. sal. Undervejs kan du nu komme ind gennem den første ståldør - arkivrummet. Tag ammunition og farvebåndet, og skub stigen hen i hjørnet for at få fat i håndsvinget. Fortsæt mod 2. sal, og brug den blå nøgle i døren efter STARS-kontoret. Dræb de 4 zombier, og fortsæt til den eneste dør, du kan komme igennem. Bemærk skrivebordet med den låste skuffe. Gå indenfor - du er nu i biblioteket. Gå op ad trapperne, over catwalk'en og gennem døren. Fortsæt ned ad gangen og ud på kvisten. Brug håndsvinget, og trapperne sænkes. Gå tilbage til biblioteket. Oversigt SKAKBRIKKEN
Gå til de modsatte trapper på catwalk'en. Gulvet giver efter, og du falder igennem. Se på diagrammet på væggen, og tryk på den røde knap. Flyt de to reoler længst mod venstre én gang til højre hver. Tag løber-skakbrikken og gå gennem dobbeltdørene.
På 2. sals ydre gang finder du en flugtstige. Dræb zombierne og aktivér stigen, men gå ikke ned ad den endnu. Gå i stedet gennem døren på modsatte side. Her kan du gemme spillet. Læg løberskakbrikken i kisten, og tag den lille nøgle. Gå tilbage mod biblioteket, og brug nøglen på skrivbordsskuffen udenfor. Brug Hand Gun-kittet, du finder, med din Hand Gun.
FUGLENE
Gå tilbage til rummet på 2. sal, hvor du kan gemme spillet. Gå gennem rummet til gangen, dræb zombierne og fortsæt gennem døren skråt til højre overfor. Pas på fuglene! Tag ammunitionen fra liget, og fortsæt til enden. Gå ud på taget, ned ad trapperne, og dræb zombierne. Gå ind i strømrummet og tag ventilhåndtaget, ammunitionen og farvebåndet. Gå tilbage til taget og brug ventilhåndtaget på ventilen, så flammerne oversprøjtes med vand. Gå tilbage til 2. sals gemmerum, læg ventilhåndtaget i kisten og tag de røde juveler. Gå ud på gangen og til venstre, hvor den nu slukkede ild har afsløret en dør - gå gennem denne.
MASSER AF ZOMBIER
Placér de røde juveler i statuetterne, og du får konge-skakbrikken. Tag den lilla nøgle og ammunitionen. Gå tilbage til gemmerummet og læg konge-skakbrikken i kisten. Gå tilbage til gangen, hvor fuglene var, og fortsæt gennem den grå dør og ned ad trappen. Tav evt. den grønne plante.
Tag ammunitionen fra liget og gå ind på kontoret, der er fyldt med zombier - dræb dem, og tag farvebåndet. I det lille kontor er der et pengeskab. Åbn det - koden er 2-2-3-6 - og tag ammunition og kortet. Der er også en grøn plante bag skrivebordet. Gå ud gennem de blå dobbeltdøre.
VINDUERNE SPÆRRES AF
Gangen er fyldt med zombier. Sørg for, at du kan have mindst 4 ting ekstra med, inden du går videre. Fortsæt gennem venteværelset, og videre gennem døren for enden af gangen, hvor flere zombier venter. Gå ind ad den første dør til højre - forhørslokalet. Tag tårn-skakbrikken på hylden samt ledningen og spray'en, og dræb monsteret. Gå ud, og ind gennem den næste dør. Tag den lille nøgle. Gå tilbage til Main Hall og gennem dobbeltdørene. Brug den lille nøgle på skrivebordsskuffen, og du får noget ammunition. Fortsæt ned af gangen, og brug ledningen på kontakten, så vinduerne spærres af. Se på kortet, og gå mod den lilla dør - der kan åbnes med den lilla nøgle!
PÅ VEJ MOD KÆLDEREN
Når du har dræbt zombierne, tager du filmen og ammunitionen i skufferne. Gå ud gennem den modsatte dør, og tilbage til kontoret mod vest (du kan evt. bruge filmen i mørkekammeret under trappen). I inderkontoret møder du en gammel kending. Tag den røde nøgle fra skrivebordet. I ydrekontoret finder du ammunition og et notat.
Gå gennem den modsatte dør, og du er tilbage i Main Hall. Se på kortet, og fortsæt til den låste røde dør for enden af kontoret mod øst. Brug den røde nøgle, og gå til enden af gangen. Tag ammunitionen fra hylden. Gå ned ad trappen, og du kommer ned i kælderen.
KÆLDEREN
Pas først og fremmest på hundene. Gå gennem de brune dobbeltdøre mod vest, og ind i varmerummet. Bagerst finder du et kort over kælderen. Sæt håndtagene på kontrolpanelet således, fra venstre mod højre:
Op, op, ned, ned, op.
Fortsæt mod vest, og ind i garagen for enden af hallen. Her møder du Ada - hjælp hende med at skubbe truck'en. Gå derefter ind ad døren. Ada stikker af - følg efter hende gennem lågen bagerst i hallen, og tag evt. ammunitionen fra skrivebordet på vejen. Inde i cellen møder du Ben, som forklarer hvordan du kommer til kloakkerne. Tag brækjernet fra hylden ved siden af cellen, og gå tilbage og gennem døren lige inden cellen. Inde i kennelen er der et dæksel - brug brækjernet på det, og fortsæt ned.
EDDERKOPPERNE
Nede i kloakken lurer 2 kæmpe edderkopper. Dræb dem eller løb forbi dem, og gå op ad trappen i den anden ende. For enden af trappen er der et rum til venstre, hvor du kan gemme spillet. Tag den lilla plante med hvis du blev ramt af edderkoppernes gift.
Tag alle skakbrikkerne med fra kisten, og gå ind i rummet lige fremme. Brug alle 3 skakbrikker på kontrolpanelet - der mangler stadig én, som du finder senere. Gå ud samme vej, du kom ind. Du møder Ada, og efter en kort mellemsekvens overtager du styringen af hende.
SOM ADA
Som Ada går du ind gennem døren. Dræb de 2 hunde, og fortsæt gennem døren på modsatte side. Tryk ikke på kontakten! Gå i stedet ned til kanten med pool-området, og kravl over kassen til venstre. Skub den midterste kasse til højre, kravl over den, og skub den venstre kasse ind mod væggen, så de står på række. Gå nu op igen, og aktivér kontakten. Området fyldes med vand, og de 3 kasser danner nu en bro.
Gå over den, og tag den grønne nøgle. Gå ud igen. Gå ligeud gennem den åbne dør, fortsæt ned med elevatoren, og tag ammunitionen. Gå tilbage til området, hvor du overtog styringen af Ada - du overtager igen styringen af Leon. Tag den grønne nøgle og ammunitionen, som Ada lagde fra sig. Gå derefter tilbage til kældergangen gennem garagen, og pas igen på edderkopperne.
KLOAKKERNE
Gå gennem kloakkerne, til du kommer til rummet, hvor du kan gemme spillet. Tag faxen på bordet og ammunitionen i hjørneskuffen. Der er også ammunition i skabet ved elevatoren. Skub til det store skab, og en dør kommer til syne. Åbn den, og gå ned. Tænd de 2 olielamper med lighteren, så du kan se ammunitionen. Tag den, og gå tilbage op ad stigen. Tag ventilhåndtaget fra kisten, og tag elevatoren (i hjørnet) ned. Efter en lille kamp overtager du igen styringen af Ada.
SOM ADA IGEN
Som Ada følger du efter damen ud gennem døren og op ad stigen. Løb hurtigt gennem ventilationsrøret for at undgå insekterne. Gå ned ad stigen. Efter at du har mødt Annette, går du over catwalk'en og ned ad stigen, og overtager igen styringen af Leon.
Gå gennem døren og tilbage til kanalen. Ved stigen er der et lille område med en ulve-medalje og ammunition ved de døde soldater. Gå til den modsatte ende af kanalen, gennem lågen og til venstre - pas igen på edderkopperne på vejen. Sæt ulvemedaljen i panelet ved vandfaldet. Du skal bruge endnu en medalje, som du finder senere. Gå til området lige bagved, og gennem dobbeltdørene.
KROKODILLEN
Gå hen til det røde lys, og brug ventilhåndtaget til at sænke catwalk'en. Gå over, og brug ventilhåndtaget til at hejse catwalk'en op igen. Gem spillet!
Tag ammunitionen og de grønne planter. Gå gennem døren lige foran. Gå til bagenden af korridoren, hvor en kæmpe krokodille venter. Løb tilbage, og tryk på den røde kontakt (der var grøn, da du gik forbi første gang!). Nu frigøres en gascylinder. Skyd krokodillen, når den tager gascylinderen i munden - farvel, krokodille!
Gå tilbage til stedet, hvor du først så krokodillen, og du møder igen Ada, som forbinder dig. Gå op ad stigen.
BOSSEN
Brug lighteren på kakkelovnen, og tænd de 3 lampe-kontakter i denne rækkefølge: Midten, højre, venstre. Tag guldtandhjulet, der falder ned fra billedet. Du kan også finde en film, men den skal ikke bruges. Gå til biblioteket, og via trappen derinde op til 3. sal (pas på monsteret på 2. sals ydergang). Gå ud på kvisten, ind ad døren, og op ad trappen. Placér tandhjulet i mekanikken - svar 'Ja'. Et panel åbnes, og du finder en springer-skakbrik.
FARVEL, BEN
Glid ned ad nedløbsrøret til kælderen. Gå ind til Ben i cellen - 'ups'. Tag brevet fra ham. Gå til kennelen, og ned gennem dækslet. Fortsæt gennem kloak korridoren og op ad trappen.
Gå gennem døren lige fremme, og hav maskinpistolen klar - du skal nu kæmpe mod en 'boss'. Sørg for at holde afstand, og skyd nedad, når dyrene fra dens mund kommer nærmere. Når boss'en er dræbt, placerer du springer-skakbrikken i panelet. En ny dør låses op - gå gennem den, og du møder igen Ada. Gå ned ad trappen og ud.
VANDFALDET
Gå over catwalk'en, og op ad rampen. Tag ørnemedaljen fra den sårede, og dagbogen fra bordet. Gå tilbage gennem korridoren, hvor krokodillen var, til gemmerummet. Gem evt. spillet. Sænk catwalk'en med ventilhåndtaget, gå over og ud. Brug ørnemedaljen på panelet, og vandfaldet stopper. Gå ud gennem døren, videre og aktivér kontakten til højre for sporvognen. Gå ind i sporvognen, og du kommer på en lille køretur - pas på monsteret på taget. Gå ud af sporvognen og til venstre. Tænd nødblus-pistolen med lighteren, og der kommer lys. Tag nøglen ved væggen, og fortsæt gennem døren bagved.
TOGET
Dræb zombierne i korridoren. Tag shotgun-kittet til venstre ved blindgyden, og brug det sammen med shotgun'en. Gå gennem udgangen i den modsatte ende, og du kommer til endnu korridor. Dræb zombierne. Tag de grønne planter til højre, og gå op ad stigen til venstre til gemmerummet. Tag ammunitionen og spray'en. Sørg for, at du kan have mindst én ting mere med, og gå gennem døren. Gå ind i togvognen, og tag D-nøglen og evt. ammunitionen i den modsatte ende. Gå ud igen.
STAKKELS ADA
Ved siden af toget er der et kontrolpanel. Brug D-nøglen på panelet for at aktivere liften. Toget sænkes, og du kan høre, at der sker underlige ting udenfor. Stakkels Ada... Gå ud af toget for at undersøge det, og du møder endnu en 'boss'. Dræb den med Magnum'en - sørg for hele tiden af holde afstand. Gå derefter tilbage i toget og check Ada. Du bærer hende nu til laboratoriets gemmerum.
UMBRELLA LABORATORIUM
Tag ammunitionen fra skrivebordet, og gå ud igen. Gå ned af korridoren, hvor der står 'Main Shaft', og gennem døren. Fortsæt til midten, og ned ad den blå-øst-skakt. Gå ned ad korridoren, og ind gennem den tilfrosne dør. Inde i kølerummet er der en sikring - brug den på maskinen bagved, og du får en hovedsikring. Tag også spray'en.
LIGHT MY FIRE...
Gå tilbage mod Main Shaft, og brug hovedsikringen på mekanismen midt på gulvet, hvor skakterne mødes. Gå ned ad den røde-vest-skakt, og gennem døren. Gå til højre, og ind ad den bagerste dør. Tag flammekasteren. Tag sikkerhedsmappen, og tænd gassprinkleren på computeren. Brug nu lighteren til at brænde følehornene.
Gå ind gennem skakten, hvor følehornene før var - her venter 2 monstre. Dræb dem, og tag ammunitionen i stålskabet. Tag også farvebåndet. Gå ud, og ned ad gangen til den store ståldør. Brug kontakten for at åbne den. Brænd de giftige planter med flammekasteren, og fortsæt ned ad gangen, og gennem døren ud på afsatsen, hvor flere giftige planter venter - svits dem! Fortsæt ned ad stigen og ind gennem døren.
FORSKNINGSCENTRET
Fortsæt gennem korridoren, og pas på monstrene. Du kan faktisk kun komme én vej, så fortsæt blot. Undervejs kan du finde et kort på bordet ved computerne, samt en skrivemaskine, hvor du kan gemme spillet. Fortsæt til den store metaldør, og gå ind i forskningscentret. Tag Magnum-delene fra skabet. Lad Magnum'en, og gå gennem de små rum til det store rum, der er fyldt med zombier.
Dræb dem, og tag det røde nøglekort bagerst i rummet. Gå ud.
AFSLUTNINGEN
Gå til venstre, og skyd sneglene, der falder ned fra loftet. Brug nøglekortet for at komme ind, og dræb det store insekt. Gå over til computeren i hjørnet, og skyd sneglene dér. Brug computeren, og log ind som 'GUEST' som navn. Gå ud igen, se på kortet og gå hen imod stigen. Dræb monstret og svits planterne undervejs, og fortsæt op til B4.
MO-DISKETTEN
Gå til den blå øst-skakt, og åbn døren til højre på kontakten. Gå til kontrolpanelet, og aktivér sikkerhedsprocessen. Døren åbner ikke, da der skal bruges 2 personer dertil. Afgiv dit fingeraftryk, så Claire senere kan åbne døren forinden, og brug nøglekortet for at komme ind. Gå ligeud, og dræb zombierne. Tryk på kontakten, så der kommer lys. Tag MO-disketten, spray'en og ammunitionen, og gå ud.
ANNETTE OG ADA
Du møder nu Annette igen, og efter et lille uheld taber hun G-virus'en. Du tager den, og hører derefter en 'Self Destruct'-besked. Gå til den røde vest-skakt. Efter mellemsekvensen med Annette og Ada fortsætter du ned ad stigen til B5. Gå ned ad korridoren, og dræb zombierne. Tag så mange grønne planter, du kan bære - du får brug for dem om lidt! Brug MO-disketten på computeren ved den store dør, og den åbnes. Fortsæt ligeud, og tryk på kontakten til højre for elevatoren - og gør dig klar til den sidste kamp!
DEN SIDSTE KAMP!
Spillets sidste 'boss' kommer i 2 omgange. Første gang skal du bare løbe i rundkreds, holde afstand, og skyde den, når du kan. Efter et stykke tid 'morpher' den sig, og begynder at hoppe rundt - og nu bliver det rigtig svært! Undgå den, når den er på vej ned, og sky den ellers, når du kan komm til det. Dette fortsætter, til boss'en er død, eller tiden løber ud.
Derefter skal du blot gå ind i elevatoren, og fortsætte lidt videre - og spillet er slut!
Efter rulleteksterne bliver der lavet et gemt spil til Claires episode - og når du har gennemført spillet med hende, er det helt slut!
CLAIRES EPISODE
Når du spiller som Claire, er en del af spillet det samme som når du spiller med Leon. Spillet er dog påvirket af en del af dine handlinger som Leon - f.eks. om du dræbte krokodillen.
Herudover er der også en række forskelle. Claire starter f.eks. et andet ste i Racoons gader end Leon, men finder dog hurtigt frem til et kendt område. Claire finder heller ikke skakbrikker, men derimod farvede sten. Desuden har hun adgang til et 'ekstra' område af RPD.
SPRÆNGSTOFFET
Den ødelagte dør ved helikopteren kan sprænges i stykker vha. plastisk sprængstof. Detonatoren finder du i vestkontoret på 1. sal, og plastikken i det lille rum i nærheden. Brug disse 2 på hinanden, og brug dem derefter på døren ved helikopteren.
På kontoret hér finder du et panel bag skrivebordet, hvor du skal placere de farvede sten. Claire kan heller ikke komme til kloakkerne via garagen - i stedet skal hun ned gennem dækslet i obduktionsrummet mod øst.
UMBRELLA LABORATORIUM OG AFSLUTNINGEN
I laboratoriet starter Claire et andet sted end Leon, og skal f.eks. bruge en nøgle, som findes bag toget. Under kampen med den sidste 'boss' får Claire en granatkaster, som skulle kunne give bæstet dødsstødet.
Herudover er en del ting placeret andre steder end når man spiller som Leon - men alt i alt skulle det ikke være noget problem.
Da End.....