1.1 Tips:
1.2 Tricks:
1.3 JDA - Missionerne:
1.4 Sprawler - Missionerne:
1.1 Tips:
Tip 1:
Undervurder aldrig styrken af artilleri i et kommende slag. Med den rette udkigspost, kan artilleriet nemt forårsage stor skade på en fjendtlig base i løbet af kort tid.
Tip 2:
byg et varieret forsvar til beskyttelse mod både jord- og luftangreb. Der er nemlig ikke noget der kan ødelægge dagen mere end en "sole air" enhed, der ødelægger en bygning, bare fordi du ikke har noget at skyde den ned med.
Tip 3:
Udforsk altid kortet så hurtigt som mulig, find ud af, hvor ressourcer og strategiske "choke points" er, og beskyt dem. Lad endelig ikke fjenden opbygge et stort arsenal.
12.07
Dark Reign 2 PC
- If Navigation is missing on the page, please click here! - English | Dansk
1.2 Tricks:
Spil en hvilken som helst mission:
I 'Egenskaber' af genvejen til Dark Reign 2, tilføj følgende i det område hvor der står "Target":
-cmd:"gamegod.studiomode 1;sys.runcode studio"
Eksempel: C:Gamesdreign2dr2.exe -cmd:"gamegod.studiomode 1;sys.runcode studio"
Start spillet, og klik på værktøjsknappen i nederste højre hjørne af skærmen. Vælg "load" i den menu som kommer. Herfra kan du vælge hvilken kampagne du vil have, og derefter vælge mission. Når den loader, så klik på "Tools, Play Mission", og du kan spille den. Ved at gøre sådan kan du se filmene, og også hvordan de er blevet lavet.
14.08
Dark Reign 2 PC
- If Navigation is missing on the page, please click here! - English | Dansk
1.3 JDA-Missioner:
Kapitel 01: Indgangen til Sprawl
Deyssa 13
1. Mål: Udryd Rumbler og Sky Sweeper Tower:
Du begynder JDA-felttoget neden for et Sprawlertårn. Forsynet med en håndfuld Guardians og Rovers skal du vælge alle enheder ved at holde venstre museknap nede og trække for at danne en kasse. Tryk [CTRL]+[1] for at danne en styrke, og ved at taste [1] kan du nu vælge denne styrke når som helst. Send styrken mod vest, hvor Sprawlertårnet er let bevogtet af fjendtlige Rumblers. Udryd Rumbler'erne (indstil styrken til 'Skirmish' for at undgå tab) og sigt derefter på tårnet for at ødelægge det og fuldende første slag, samt modtage nye ordrer.
2. Mål: Forstærk JDA-basen:
Vejen til JDA-basen er farlig for styrken, så bibehold Skirmish-indstillingen, for at de derved kan angribe og trække sig tilbage fra skudlinjen. Fortsæt mod vest for derefter at gå mod sydvest langs vejen, så styrken går mod den grønne, blinkende cirkel, der er vist på miniature-kortet, og som angiver JDA-basens placering. Du vil snart nå til en bro, hvor du vil møde modstand, som skal nedkæmpes, før du når i sikkerhed på JDA-basen. Inde på basen vil du modtage ordrer om at beskytte den, men der er desværre intet, der advarer eller forbereder dig på jordskælvet, som næsten smadrer hele basen.
3. Mål: Anvend Construction Rigs til genopbygning af JDA-basen:
Behold din styrke af Guardians og Rovers indgangen til den golde JDA-base og vælg en Construction Rig til at bygge Command Centre'et. Mens udviklingen foregår, skal du anvende den anden Construction Rig til at bygge et Solar Array for at skaffe energi til basen. Anvend derefter en Rig til at bygge et Precinct til at skabe Guardians og bestil herefter endnu en Rig fra Command Centre'et (klik på den) for at bygge en Motor Pool, der til at begynde med fremstiller flere Rovers.
4. Mål: Flyt Collectoren til Taelonlagene:
Når grundbasen er dannet, vil du modtage en besked om at en deling Rumblers er opdaget i nærheden, men du behøver energi, før du kan forbedre dine styrker. En Collector er oplyst i udkanten af basen; vælg denne og flyt den sydpå til Taelon krystallerne, hvor den galdeligt vil grave efter Taelon. Bemærk at et Refinery har klaret jordskælvet. Her vil Collector'en indhøste det opsamlede Taelon. Bemærk halvcirklen i energi- og økonomifeltet i øverste højre hjørne. Denne angiver tidspunkt på dagen og viser solen eller stjernerne. Når solen går ned, vil mængden af energi, som produceres af Solar Arrays, reduceres og derved gøre din (og modstandernes) produktionsevne ringere.
5. Mål: Find og ødelæg de tre tilbageværende AA-tårne:
Før du forlader din nykonstruerede base, bør du tilføje et par ekstra Guardians og Rovers til dit landgangskorps. Du vil, afhængigt af sværhedsgraden, du spiller på, være nødt til at beholde et par enheder tilbage for at bevogte basen, inden du begiver dig ud for at klaske Sprawlers. Broen, du tidligere krydsede, er ødelagt, så gå i stedet mod den vestlige ende af basen og følg vejen mod nord, hvor du for første gang møder fjendtlige tropper. Følg herefter vejen mod nordøst for at finde det første Anti-Aircraft Tower (Sweeper Tower). Afdæk den ikke-rekognoscerede sti og følg den herefter for at udslette de sidste to tårne og derved gennemføre missionen. Klik ikke på miniature-kortet, da du dermed vil sende din styrke til de grønne cirkelzoner, hvorved gruppen vil blive splittet op og enhederne vil blive nedskudt én for én. Du vil også støde på Fiends med gode sløringsevner, men de vil blive synlige, når de bevæger sig.
Kapitel 02: Forseglingen er brudt
Højlandsområdet
1. Mål: Forfølg Voodun-fangen op ad bjerget:
Følg instruktionerne om at få dine Guardians til at 'bevogte' og forfølg Voodun-fangen op ad bjerget. Du vil i din forfølgelse blive jagtet af Fiends og Go-Go'er, der, selvom de er designet til at nedskyde fjendtlig luftfartøjer, vil gøre kort proces med dine Guardians. Når din JDA-base kommer til syne på skærmen (i det sydøstlige hjørne), skal du forsøge tilbagetrækning til dette punkt.
2. Mål: Fremstil Enforcers og anvend dem til at finde og ødelægge fjendens Togran-energikilde:
Efter at være vendt tilbage til basen vil du opdage, at de fleste bygninger er til rådighed. Der er også en styrke af Guardians og Rovers i nærheden, som du kan anvende til at afværge Sprawler-angrebet ved indgangen med. Brug Construction Rig til at bygge Sentinel Guns nær indgangen og træk dine tropper tilbage for at undgå unødige tab. For at fremstille Enforcers, skal du først bygge en Motor Pool og derefter vælge Precinct'et og bestille Enforcers.
Send Enforcer'ne mod nordvest lang bjergvejen, hvor de enkeltvis og urørligt kan nedskyde angribende Rumblers og Fiends, men pas på da din styrke vil være sårbar overfor Go-Go's. Vejen deler sig mod syd og nord. Gå mod syd for at undgå Power Pylons mod nord, som ellers vil tilintetgøre alle dine enheder, som skulle komme i nærheden. Nedkæmp enhver modstand ved først og fremmest at koncentrere dig om de angribende Go-Go's og følg efter kløften langs den nordvestlige kant, hvor du kan finde en Togran Power Generator. Når denne er ødelagt, vil Power Pylons blive deaktiveret.
3. Mål: Fortsæt forfølgelsen af Voodun-fangen og fortsæt til Togras Shrine:
Den nordlige passage er fri, så send dine Enforcers ud for at finde Voodun-fangen, som vil føre dig til et tempel, hvor du fil finde et Togran Technifact. Efter en kort billedsekvens skal du eskortere Technifact til det Shrine, som er angivet ved den grønne, lysende cirkel på miniaturekortet, nordøst for basen. Adskillige Sprawler-enheder vil angribe fra den østlige korridor, men hold stillingen og ryd dem af vejen. Husk at vælge Technifact og flytte det manuelt, men vær opmærksom på, at dine tropper ikke begiver sig for langt i forvejen, da Technifact'et bevæger sig meget langsomt. Når du har nået landingspladsen med Technifact'et intakt, er missionen fuldendt.
Kapitel 03: Udtømning i flokken
Togran-Passet
1. Mål: Udryd alle forræderiske styrker:
Denne mission er fyldt med farligt terræn, hvor både forræderiske styrker og Sprawlers holder til. Saml dine enheder til én stor styrke der, hvor du starter, og før dem mod nordvest langs den venstre side af floden. Følg vejen rundt langs bakken, indtil du når en Taelon-mine, hvor du skal holde til venstre for at undgå skydeposterne mod øst. Hold dig konstant tæt på den venstre side af terrænet, indtil du når et lille vandområde og hold stadig mod venstre. Forræderne vil forsøge at flygte via en Shuttle Pad. Spræng denne i stykker og hold afstand, når forræderne ankommer. Koncentrér dig først og fremmest om de bevogtede Castigars, eller de vil tilintetgøre dine køretøjer og gøre det af med alt i kampområdet.
2. Mål: Byg et Solar Array på hver side af Ion Field Generator'en:
Før du kan opnå dette mål, er du nødt til at konstruere en base for at afværge Sprawler-styrkerne. Den første bølge af angreb kommer fa det nordvestlige hjørne af din tomme base, så efter at du har bygget Command Centret og Solar Array, anvend da en Rig til at blokere denne indgang med Sentinel Guns og skab derved et kraftfelt. Byg dit Precinct og Motor Pool og fremstil infanteri og køretøjer til beskyttelse af basen. Byg et Refinery for at producere energi ved at grave efter Taelon i den nærvedliggende mine og tilføj endnu et Solar Array for at holde de ovenstående aktiviteter kørende (dit miniaturekort viser desværre ikke, når du har lav energi).
I takt med at basen dannes, vil du modtage informationer om, at du kan bestille Wardens, der kan afværge Mojos. Mojos er irriterende apparater, som Sprawler'ne producerer, og som påvirker enten dine styrker eller Sprawler'nes styrker. Du har sikkert hørt, at solen nu går ned, og du vil miste betydelig energi, når den går helt ned! For at modvirke dette, skal du flytte musen over Command Centre'et, hvor du vil opdage, at det kan opgraderes for 2000 Taelon. Foretag denne investering, når økonomien tillader det, og din Construction Rig kan samtidig bygge en Atomic Generator og opgradere Precinct'et og Motor Pool'en. Glem ikke, at du stadig har enheder, som er ladt tilbage ved den ødelagte flugtkapsel, så træk disse enheder tilbage til basen for at forøge antallet af enheder her.
Det er nu tid til at angribe! Saml mellem fire til seks Castigars til at udrydde Go-Go'erne, fire Enforcers til at nedkæmpe fjendtligt infanteri og et par Wardens til at opspore fælder og Mojos. Send denne gruppe forbi broen mod øst, fortsæt videre mod øst og hold afstand ved den næste bro. Anvend Taelon'et til ekstra minedrift og send herefter den angribende horde afsted langs den nordligtgående kløft længst til højre. Basen skulle være i stand til at afværge angreb ved at anvende de to Sentinel Guns. Når du fortsætter mod nord vil et kraftfelt, indeholdende et par fjendtlige skydeposter, beskytte det østlige Deathfield. Gør det hurtigt af med disse og hold stand omkring platformen, hvor dit Solar Array skal bygges. Eskortér en Construction Rig til dette sted og byg et Solar Array.
Efter at have afsikret det østlige Deathfield, skal du nu sende en styrke (behold nogle enkelte enheder tilbage for at bevogte dit Solar Array) tilbage gennem basen til det nordvestlige hjørne. Hvis du holder meget til venstre, vil du møde unødige tab på grund af fjendtlige Ravager Turrets. Gå forbi stedet, hvor du ødelagde flugtkapslen og følg kløften mod nord, helt til toppen, hvor du skal nedkæmpe flere skydeposter, før du kan kontrollere den anden Rig til bygningen af det næste Solar Array. Det vil ligeledes være klogt at danne et kraftfelt af Sentinel Guns foran hvert Solar Array Deathfield for at aflaste dine angribende enheder.
3. Mål: Ødelæg Sprawler-basen ved kløftens udmunding:
Den sorte spalte i den venstre side af miniaturekortet er der, hvor Sprawler'nes base er placeret, og den er bestemt ikke nem at trænge igennem. Øst for det sted, hvor flugtkapslen blev fundet, vil du finde en forladt JDA-base. Hovedstyrken af Sprawler'nes forsvar vil du finde lidt til højre herfor. Hvis du forsøger at storme basen, selv med mere end 20 enheder, vil du lide store tab. En vellykket mission kan opnås ved at danne et lille felt af Sentinel Guns ved den gamle forladte base, så alle forbipasserende Sprawlers kan nedskydes én efter én, samtidig med at dine egne styrker kan gemme sig bag dem og søge beskyttelse. Send en blandet gruppe en smule mod sydøst for at undgå skydeposterne, placér dine enheder omkring fjendens Taelon-mine og smadr alle Collectors i området.
Før du indtager basen fra nord, skal du sikre dig, at du har en Warden, som leder styrken, for at afdække minefelter. Hold dig på højre side af basens bjergkant og du vil undgå de vestlige skydeposter. Angrib Solar Arrays med dit tunge artilleri (Bulldogs), mens de mindre enheder afværger angribende Sprawlers. Til sidst kan du flytte dine enheder mod uret og nedkæmpe de strategiske bygninger for at ransage basen.
Kapitel 04: Underverdenen
Under Togran-Passet
1. Mål: Find indgangen til Togran-Templet:
Ud fra instruktionerne opdager du, at der er to Technifacts mere at finde. Dit første mål er at afsikre området og slutte dig til forstærkningerne. Flyt styrken mod nord ved at følge de ternede gulvfliser, indtil du kan gå mod vest. Zigzag herefter mod nordvest og afværg de adskillige Sprawler-angreb, indtil du møder forstærkningen. Anvend Psi-Tech'erne til at reparere alle beskadigede Rovers, før du begiver dig ad stien mod øst.
2. Mål: Find og fjern Technifact'erne:
Du finder en turkisfarvet sti, som fører til Togran-templets indgang. Følg denne sti mellem de forreste søjler, hvor du hilses velkommen af adskillige kultister. Rummet med det skinnende kors i gulvet indeholder tre indgange, hvoraf de venstre og højre er blinde, men med hver deres Teleporter, svarende til den ved indgangen. Mens styrken går gennem den nordlige indgang, angribes de af Kamikaze-Tograns fra Teleporter-ramperne. Følg den første sti mod højre, hvor en alkove skjuler en Togran-generator. Ødelæg denne for at deaktivere Power Pylon'en længere fremme. Vend tilbage til stien og følg den endnu ikke undersøgte tunnel forbi generatoren (mod sydøst).
3. Mål: Bring Technifactet til evakueringsområdet:
Behold dine Psi-Tech-enheder i nærheden af den angribende styrke, da de ellers vil blive angrebet bagfra. Du vil ankomme til rummet med de deaktiverede Power Pylons. Sørg for at nedkæmpe alle kamikaze-Togran'erne, som angriber fra alle indgangene. Du vil herefter finde Technifact'et, men dine tropper er i fare, da monstrene i alkoverne vækkes til live. Disse monstre, bedre kendt som Baron Samedi, er frygtløse og vil gøre alt for at smadre alle dine mænd og Technifact'et. Klik hurtigt på Technifact'et og flyt det over til Teleporter-rampen bagerst i rummet og forsøg derefter at få dine mænd til at undgå Samedi'erne, som også forsøger at nå Teleporter-rampen.
Evakueringsområdet er vanskeligt at finde, men er placeret for enden af en mørk korridor. Fra teleporteringsstedet skal du blive ved indgangen med de forreste søjler og afvente angreb fra kamikaze-Togra'erne. På denne måde behøver du ikke at skulle beskytte Technifact'et. Følg nu den vestlige korridor tilbage mod begyndelsen, men hold dig denne gang til venstre, når vejen deler sig, og kig efter den svagt oplyste grønne korridor (ca. på højde med det venstre hjørne af miniaturekortet), hvor evakueringsområdet er klar til at modtage Technifact'et.
Kapitel 05: Det røde hav
Kanalen
1. Mål: Find den sammenstyrtede tomte, før Sprawler'ne når dertil. Tiden er begrænset:
Selvom du i starten ikke kan se din position angivet på miniaturekortet, begynder du i øst, så tag alle dine styrker og flyt dem mod sydvest til bunden af kortet, hvor du vil finde det sydligste område. Efterlad Construction Rig'en på dette sted og byg hurtigt et Command Centre og et Solar Array for at aktivere miniaturekortet, hvor et lille grøntlysende punkt vil udpege den sammenstyrtede tomte.
Før du går mod nedstyrtningsstedet, skal du bygge en Dock i vandet, så du kan styrke dine tropper. Byg også et Lightning Tower og en Sentinel Gun nær basen for at beskytte dine bygninger (især Dock'en, som er sårbar i vandet) og byg en Tech Boat, som kan kreparere søfartøjer og Docks. Byg et Refinery i dette område, da Dock'en producerer Hover Collectors, der kan krydse vandet og drive minedrift i minerne på den anden side. Nær Taelon-minerne skal du bygge et Precinct og en Motor Pool for at bistå Technifact'et med enheder.
2. Mål: Beskyt Togran-delen og bring den til Aerodrome'n til videre transport:
Efter du har fundet Technifact'et, vil du modtage en advarsel om at Sprawler'e bruger Teleport Pad på den samme landstrækning i den sydøstlige retning. Lad være med at sende alle dine styrker ind i området, da Sprawler'ne i stedet vil angribe fra nordvest og stjæle Technifact'et. Du vil fra tid til anden kunne se Sprawler'e materialisere sig ved Teleporter-rampen. Når den aktiveres, skal du sende dine egne styrker ind nord for Sprawler-basen. Når dine enheder ankommer gennem Teleporter'en, angribes de af adskillige Sprawler-enheder og skydeposter, så send tilstrækkeligt med enheder ind for at rydde området.
Hvis det skulle mislykkes for dig at anvende Teleporter-systemet korrekt, kan Technifact'et transporteres ad søvejen, men oprethold en tilstrækkelig styrke, da Sprawler'ne besidder en ekstremt stærk base i nord i nærheden af Aerodrome'n. Det er værd at investere i et Air Control Tower for derved at rydde området ved hjælp af Blackstars, eller enddog opgradere Air Control Tower til at indeholde Strikers. Det er en god idé at anlægge en Radome i tilfælde af, at dine luftenheder skulle tabe slaget mod Sprawler'nes skydeposter, da du herfra kan foretage modangreb ved hjælp af luftangreb og derved spare dine dyre luftfartøjer til udryddelsen af bygninger. Når Sprawler-basen er tilstrækkeligt svækket, kan du flytte Technifact'et til Aerodrome'n og fuldende missionen.
Kapitel 06: Afhøring
Sprawler-basen
1. Mål: Træng ind i Sprawler-basen og tag Booda Shoun til fange. Før ham tilbage til den gule Teleporter-rampe.:
Første prioritet er at udvælge styrken, du vil starte med, og flytte den mod nord for at bevogte indgangen, hvor vejen deler sig. Du har nu oprettet rigelig plads til at bygge din grundbase (Command Centre, Precinct og Motor Pool), mens dine enheder afværger de spredte Sprawler-angreb, der kommer fra vest, hvor Taelon-minen befinder sig. Bemærk, at du i begyndelsen kun har Guardians til at nedkæmpe fjendtlige Vultures, så anvend Construction Rig'en til at skabe et par Gun Posts ved basens ydergrænse. Når du har udvundet tilstrækkeligt Taelon, kan du udbygge dit forsvar til at indeholde Watchmen, som samtidig kan nedkæmpe luftenheder.
Nordøst for basen er der en mindre Sprawler-styrke, der angriber en kæmpe Taelon-mine. Det er vigtigt at overtage denne og derefter beskytte den, da den ikke alene kan forsyne dig med mere energi, men samtidig nedbringer risikoen for angreb fra dette område. En lignende fæstning findes ved den vestlige kant af miniaturekortet, hvor ekstra Taelon kan udvindes, når den først er i din besiddelse. I din færd mod midten af kortet vil du støde på en søstrækning. Dette område strækker sig på tværs af kortet, og selvom det ikke er særligt stort, er det værd at bygge en Dock og anvende Hover Collectors for at udbygge din formue. Pas på de adskillige Gun Posts, som er placeret langs kystlinien.
Mens du fortsætter forbi vandområdet, skal du sikre dig, at enhver styrke, du sender afsted, er anført af en Warden, da der er adskillige miner i området omkring bjergvejen. Udstyr i mellemtiden din base med en Restoration Facility, der kan fremstille Psi-Techs til reparation af beskadigede køretøjer og bygninger. Behold dem i nærheden af dine forsvarstårne, så de kan reparere skydeposter, som beskadiges og derved spare både tid og penge, når det drejer sig om erstatning af tabte enheder. Du er nu klar til at rette dit hovedangreb mod Sprawler-basen. Dine land-enheder skal inddeles i styrker, indeholdende anti-infanteri, anti-køretøj, anti-luftskyts og en Warden (Growlers udgør en gennemført knusende enhed, men er ekstremt bekostelige). På denne måde bliver din styrke ikke flået i stumper og stykker af fjendens enheder, som ikke har lignende enheder til modangreb. Prioritér endvidere at ødelægge Voodun'erne med atombomber, da de reparerer alle Sprawler-enheder under angreb. En effektiv udryddelse af Sprawler'nes base kræver en perfekt tilrettelagt strategi, og selvom der er adskillige muligheder at vælge, er det ikke klogt kun at angribe med en stærkt udrustet kampvogn. Send i stedet en styrke af de kraftige Growlers mod det nordvestlige hjørne, men afvent situationen, indtil en lille samling af Shadowhands er trængt ind i basen for at røbe Sprawler'nes forsvarssystem. Du bør foretrække luftangreb ved hjælp af Strikers og Attack Bots (fra Radome), indtil vigtigste pansertårne er ødelagt. Du kan herefter oversvømme basen med Growlers og lignende landenheder. Bemærk, at denne løsningsmodel er lig med selvmord, hvis angrebet udføres ovre på den anden side af vandet i de lavereliggende østlige områder - du vil endda modtage en besked, som beskræfter dette.
Før du foretager det sidste og afgørende angreb ved at gå mod nord og dreje mod sydøst, bør du anvende en deling af Watchmen og Blackstars for at nedkæmpe fjendtlige Vultures. I din videre færd langs korridorkløften længere inde i Sprawler'nes base, vil du møde kæmpe Judas-enheder. Koncentrér dine angreb mod disse, og i tilfælde af at du anvender luftfartøjer, skal du passe på Sky Sweepers. Når Judas-enhederne er udryddet, vil du støde på Booda Shoun på den østvendte bakketop. Flyt dine enheder til dette sted, indtil du har kontrol over ham. Eskortér herefter Booda tilbage til den gule Teleporter-rampe i din grundbase for at fuldende denne mission.
Kapitel 07: Helvede
Deyssa 15
1. Mål: Ødelæg bygningen, der indeholder laboratoriet, i den nordlige kvadrant:
Begynd med hurtigt at opbygge din grundbase for at producere infanteri og køretøjer. Byg et Refinery tæt på Taelon-minen mod vest og byg et par Sentinel Guns ved siden af bygningerne på vejen, som fører mod vest, da Sprawler'ne vil begynde deres angreb herfra. Du vil modtage beskeder, hvis du er for lang tid om at bygge basen. Du skal ikke bekymre dig unødigt om denne besked, da det er vigtigt at have en sikker base, idet Sprawler Air Barges uafladeligt kaster enheder ned i nærheden af basen (ved den nordvestlige vej) for at angribe dig. Ved at bruge tiden på at opbygge styrker og udsætte forsvarsposter, vil du forhindre Sprawler'nes indsats på dette område.
Altimens dine enheder langsomt baner sig vej langs den nordvestlige vej, vil du støde på adskillige Sprawler-angreb, og du vil samtdig være nødt til at rydde nogle minefelter, så en Warden er derfor påkrævet. Når vejen går nedad, vil du møde tre skydeposter. Her vil din nye Mastiff-kampvogn vise sig yderst anvendelig, da den kan affyre granater på lang afstand. Send blot ikke andre enheder ind i nedslagsområdet, da dens skud er længe om at ramme, og omflakkende kolleger vil snart være en del af kulissen. Det er meget vigtigt, at du opretholder produktionen af forsvarsenheder på basen, da Sprawler'ne vil angribe fra vejen mod nordøst. Udvid antallet af Gun Posts til også at dække denne indgang og byg et Lightning Tower eller to for at kunne nedskyde Air Barge'rne. Behold din først styrke i dette område for at forhindre, at skydeposterne genopbygges, mens en anden mere kraftfuld styrke (cirka otte Growlers eller mere, en Warde og to Psi-Techs) bevæger sig zigzaggende ad vejene langs den østlige kant, indtil de når nordsiden.
Hvis du drejer til højre mod det østlige punkt på miniaturekortet, kan du uden problemer overtage Refinery'et på bakken og samtidig smadre Sky Sweepers, så du kan sende Blackstars og Strikers til det nyligt konstruerede sikkerhedspunkt. Du bør sikre, at du har en balance mellem enheder, der tager sig af henholdsvis infanteri, køretøjer og luftfartøjer. Du bør forsøge at smadre basen nu og koncentrere angrebene mod atomgeneratorerne og derefter Juggernaut-bygningen. Hvis der produceres Juggernauts af Sprawler'ne og de sendes mod din base, vil de med et enkelt skud omdanne basen til en samling murbrokker. Send kun nogle enkelte enheder ind for at ødelægge Juggernaut'erne og selve fabrikken, ellers vil alt i nærheden ødelægges, når det eksploderer.
2. Mål: Eskortér delen til afhentningsstedet:
Efter at have afsikret det østlige punkt (eller det vestlige, hvis du foretrækker denne rute) er det en god idé at vogte et par af Construction Rig'erne, for at bygge Gun Posts rundt om dine enheder som beskyttelse. Du kan endog bygge Motor Pool og Precinct, hvis ressourcerne tillader det, og anvende denne minibase som din vigtigste angrebsenhed. På vejen til toppen af kortet er der ikke-navngivne bygninger, der er blevet ødelagt. En af disse ligger isoleret i toppen ud for midten af kortet, og efter at du har ødelagt den, vil den afsløre den manglende Technifact. Bring herefter Technifact'en tilbage til afhentningsstedet (flyvepladsen lidt nord for din første base).
Kapitel 08: Barbarer ved porten
1. Mål: Beskyt mindst 9 indkommende Shuttles:
Du skal nu afsikre de forskellige ruter til de Shuttles, som kommer til din base. Desværre har du ikke tilstrækkeligt med enheder til at forsvare området med dets nuværende opbygning. Byg derfor først et par Sentinel Guns nær flyvepladsen mod syd for at udrydde Sprawler'nes infanterienheder ved at anvende Teleporter-rampen på selve flyvepladsen. Du skal samtidig beskytte andre områder bag Solar Array og nær Dock'en.
Samtidig med at du forsvarer basen, skal du hurtigt opgradere og samle de angribende styrker - både land- og sø-enhederne. Byg hurtigt en Atomic Generator for at holde trit med energiforbruget. De første par Shuttles er ikke beskyttet, hvilket der ikke er noget at gøre ved. Du vil lide store tab, hvis du forsøger at redde dem. Opgradér Dock'erne for at producere Dreadnaughts, som fungerer ligesom Mastiffs, men send dem bare ikke mod strømmen, da de affyrer granater for langsomt. Anvend Patrol Boat og en Tech Boat til at udbedre eventuelle skader. Send Patrol Boat'en mod strømmen for at nedskyde de forskellige skydeposter, hvorefter Dreadnaught'erne uskadt kan overtage angrebene på lang afstand.
Så længe du kan udrydde de vigtigste Sky Sweepers langs kanalen i det nordvestlige og nordøstlige område, vil du kunne få tilstrækkeligt mange Shuttles igennem. Resten af slaget vil være baseret på opretholdelsen af basens sikkerhed - især mod angreb fra vest. Du behøver kun at holde øje med Dock'en, indtil alle Sky Sweepers langs kanalen er udryddet. Når de 9 Shuttles er nået sikkert til lufthavnen, er missionen gennemført.
Kapitel 09: Ufine politiske metoder
Hovedporten
1. Mål: Udryd alle senatorer, inden de flygter:
Nedtællingen i øverste venstre hjørne angiver, hvor lang tid du har, inden senatorerne evakuerer området. Din første opgave er i en fart at opbygge en grundbase, der indeholder et Command Centre, et Precinct og en Motor Pool. Opdel dine enheder i tre grupper og anvend Mastiff'erne som en selvstændig styrke til langdistance-anbreb, mens de to andre grupper skal bevogte den nordlige og den vestlige indgang.
Konstruér forsvarspansertårne ved disse områder og beskyt hver styrke bag dem, indtil du kan forøge din styrke. Lightning Towers er vigtige ved hver indgang for at udrydde fjendtlige enheder, som angriber fra luften. Du vil have en klar forståelse for, hvordan fjenden opererer, da det er dig mod en anden JDA-styrke. Hovedangrebet mod senatorerne bør udgøres af det størst mulige antal luftfartøjer, som du kan samle, da disse er dine hurtigste fartøjer. Bevar dem i formation i et hjørne af basen, indtil cirka et minut før tiden løber ud. Saml dem og send dem direkte mod midten af miniaturekortet.
Efter enden på senatet vil en blå trekant blinke på miniaturekortet og angive, hvor Commonwealth-bygningen er placeret. Her holder senatorerne til, og det er det nemmeste sted at forsøge at udrydde dem ved hjælp af et enkelt angreb. Koncentrér dig ikke om at besvare fjendens angreb; undgå dem i stedet og koncentrér dig om senatorerne og folkene i senator-limousinerne. Hver limousine tæller fire senatorer, og de forsvinder hovedsageligt mod det nordøstlige hjørne af kortet.
2. Mål: Udryd alle fjendtlige styrker nær Commonwelath-bygningen:
Når du har oprettet en smule diplomati i området og udryddet alle senatorerne, er det til til at afsikre området omkring Commonwealth-bygningen, så en af Shadowhand'erne kan sendes ind. Forhåbentlig har du stadig en stor eskadrille af luftbårne enheder, som kan glide ind og gøre det af med de omkringstående Guardians. Du skal rydde alle de omkringliggende Sprawler-bygninger nær Commonwealth-bygningen, såvel som alle vildfarne enheder, for at gennemføre missionen. Tilintetgør ikke Force Field Emitter'ne omkring Commonwealth-bygningen, inden du sender Shadowhand'erne ind for at hente oplysningerne ud.
Kapitel 10: Heltens Afslutning
Togran Portal
1. Mål: Før Shadowhand'erne gennem Togran-portalen:
Selvom den offentlige Teleporter er fristende, skal du imidlertid ikke anvende den. Din første opgave er at afsikre Shadowhand Omega'et, og du skal bygge en base op fra bunden for at kunne dette. De første angreb fra Sprawler'ne vil begynde ved det vestlige område nær Taelon-minen og langs den øverste vej, hvor skulpturerne er placeret. Forstærk dette punkt ved hjælp af skydetårne og Lightning Towers, så du kan danne en base, der i sidste ende vil sætte dig i stand til at opnå et Command Centre på tredie niveau.
Send Shadowhand Omega'et sammen med en blanding af landstyrker (luftfartøjer kan ikke passere gennem Teleporteren) gennem den offentlige Teleporter - ledsaget af et par Psi-Techs og Construction Rigs. Sprawlers vil igen angribe fra vest, men du burde være i stand til at afværge angrebene, mens Construction Rig'erne bygger forsvarstårnene. Anvend Shadowhands eller Blackstars til at finde vejforbindelsen mellem den lavereliggende vestlige base og den offentlige Teleporter i nordvest og forsøg derefter at afsikre dette område. Forsøg herefter at indtage den store Taelon-mine lidt nord for, hvor du vil finde endnu en offentlig Teleporter, der fører dig til det øverste hjørne mod nord - lige udenfor Sprawler'nes hovedbase.
Forsøg at opbygge kæmpestyrker (op til det absolutte maksimum) af tunge artilleri-enheder. Du vil på nuværende tidspunkt være i stand til at bygge en Sky Fortress, der fremstiller de ekstremt dyre Sky Fortress-enheder. Selvom disse giver et knusende slag, bør du ikke anvende dem, før dine mindre enheder har nedkæmpet alle Sprawler'nes skydestillinger og deres forsvarstårne fra midten af miniaturekortet til østkysten. Send omkring otte Mastiffs gennem den offentlige Teleporter, eskorteret af ligeså mange Growlers, og før dem mod øst, indtil hovedenergikilden i Sprawler'nes base kommer til syne nedenfor. Her kan du med fordel angribe og tromle basen ned fra lang afstand - og så endda uden at blive set. Hvis fjendtlige Vultures skule vise sig at være for udholdende, skal du blot indsætte nogle Watchmen til at tage sig af dem.
Når dette område af fjendens base er ødelagt, skal du afsikre det nederste område, hvor Togran-portalen findes lidt mod nord. Saml nu Shadowhand Omega'et og sørg for en kraftig eskorte til det. Benyt den offentlige Teleporter ved den store Taelon-mine. Når Shadowhand Omega'et er kommet igennem Togran-portalen, kan det sidste og afgørende mål ordnes.
2. Mål: Byg tre Atomic Generators ved de udspecificerede områder:
Så længe Shadowhand Omega'et er veleskorteret, vil du stadig have en kraftfuld styrke tilbage ved portalen. Der er lysende, grønne ringe på miniaturekortet de tre steder, hvor der skal bygges atom-generatorer. Problemet er ikke løst, før alle tre generatorer er bygget. Herefter skal de beskyttes. Hovedangrebet vil komme fra en Sprawler Air Barge, som tilfældigt overflyver området og læsser tropper af. Hvis du kæmper for at bevare dine atomgeneratorer, bør du måske bygge nogle skydetårne og et Lightning Tower omkring hvert område. Hvis du har holdt alle tre generatorer kørende, når uret løber ud, er missionen og hele JDA-felttoget gennemført.
20.11
Dark Reign 2 PC
- If Navigation is missing on the page, please click here! - English | Dansk
1.4 Sprawler Missionerne
Kapitel 01: Angreb på Precinct 13
Deyssa 13
1. Mål: Slå Guardians ihjel ved JDA Propaganda Centre:
Et nemt første mål. Saml blot Fiends og Rumblers, og begiv dig ad den nordvestlige vej, samtidig med at du blæser alle Guardians, som spærrer vejen, til atomer. Når du finder Propaganda Centre, skal du skyde Guardians og være vidne til jordskælvet (virker det bekendt?). Du trænger generelt ind på de samme områder som tidligere.
2. Mål: Byg et Command Centre, et Solar Array og et Refinery:
Anvend Construction Rig'erne til at konstruere Command Centre, Solar Array og Refinery. Samtidig med at du bygger, skal du flytte dine oprindelige enheder fra det nordlige område ind til basen.
3. Mål: Dan basen og ødelæg JDA-Refinery'et:
Anvend den sidste Rig til at bygge en Garage og bestil en Collector til at udvinde Taelon fra bjergskråningerne øst for hovedbasen. Få dine enheder til at bevogte dette område, da JDA-basen kan skimtes i horisonten og et angreb derfor er umiddelbart forestående. Bestil endnu en Rig fra Command Centre'et og byg Barracks for at armere dine forsvarende enheder. Send infanteriet mod nordøst og ødelæg JDA-Refinery'et.
4. Mål: Sabotér fjendens reaktor:
Dan en gruppe af blandede infanteristyrker fra Barracks og send dem langs den nordøstlige vej, mens de rydder Guardians på deres færd. Når du ankommer til Fuel Tanks og Atomic Generator, skal du holde rimelig afstand, inden du sprænger Fuel Tanks i luften. De vil til gengæld tilintetgøre JDA-basen, og missionen er fuldført.
Kapitel 02: Er Togran vendt tilbage?
Højlandsområdet
1. Mål: Befri Voodun-præsten fra JDA-basen:
Fortsæt med informationen om, at du nu skal bygge en grundbase, der indeholder et Command Centre, et Solar Array, et Refinery, Barracks og en Garage. Byg to Gun Posts mellem Camera Towers som forsvar mod JDA-angreb. Når du har energi, vil du opdage JDA-basen mod øst. Giv Go-Go'erne og infanteriet ordre til at danne en eftersøgningsgruppe for at finde Voodun-præsten.
Når du har en betragtelig styrke, skal du begive dig mod nord, indtil du kan nå det vestlige område af miniaturekortet. Her finder du et dårligt forsvaret JDA-Refinery, der skal ødelægges. Fortsæt videre mod nord, forbi den store kampesten og gå videre mod øst. Du støder her på en JDA Construction Rig, der er i gang med at installere kameraer. Ved dette område bør du styrke dine delinger til det vigtige angreb mod JDA-basen. Tilintetgør JDA-Precinct'et og Motor Pool'en, mens du går mod syd. Du vil her støde på Booda Shoun, der er bundet til en Force Field Emitter. Ødelæg Emitter'en for at befri Voodun-præsten.
2. Mål: Eskortér Voodun-præsten til Shrine'et:
Du er nødt til at kontrollere præsten manuelt for at flytte ham - ligesom med Technifacts. Før eskorten tilbage til hovedkorridoren mod nord og gå videre mod nord gennem kløften, hvor du vil passere Tograns Pylons, inden du når til Togran Shrine, hvor du finder alteret.
Kapitel 03: Beskyt Relay Station'en
1. Mål: Før dine Rigs til den beskadigede Sprawler-base:
Tag alle enhederne og send dem mod nord ad korridoren, hvor Sprawler-basen er lokaliseret. Anvend Voodun og Scavers til at udbedre skaderne på enhederne efter at have nedkæmpet et par af fjendens Strikers. Når du har fundet Sprawler-basen, skal du hurtigst muligt gendanne bygningerne for at opbygge din styrke. Byg først et Command Centre og installér dernæst et Solar Array for at reaktivere Force Field Emitters for derved at beskytte basen.
2. Mål: Ødelæg JDA-basen, der bevogter Cignet Relay Station:
Som altid bør du øge antallet af angribende enheder ved at fremstille flere Vooduns til at helbrede infanteriet. Byg derfor et Scarcology og ligeledes en Scaver Hut til udbedring af skader på køretøjer. Hvis du opgraderer Scaver Huts til Niveau 2, vil Scaver'ne være i stand til at udlægge fælder, som vil blokere vejene for JDA'erne. Ethvert JDA-angreb på din base vil komme fra nord eller øst, så du anbefales at øge antallet af Gun Posts sammen med Emitters og/eller en pansret Ravager Turret, hvis økonomien tillader det. Den bedste vej at angribe JDA'erne fra er fra den nordøstlige retning - dog ikke over broerne. Sigt direkte mod Taelon-minerne og udryd Solar Arrays og Atomic Generators. Samtidig med at du ødelægger basen, vil du modtage næste mål.
3. Mål: Beskyt Relay Station'en fra bombardementet, indtil informationerne er hentet:
Du har kun den tid, som uret på skærmen angiver, til at forsvare Relay Station'en mod angreb fra Blackstars og Strikers. Hvis du er i stand til at ødelægge JDA's Air Control, skal du koncentrere dig om at sikre dig, at Construction Rig'erne ikke bygger en ny. På denne måde kan intet luftfartøj umiddelbart angribe stationen. Når alt synes fredeligt, vil Strikers fra syd overraske dig, så gå ikke væk fra Relay Station'en.
Kapitel 04: Flodangreb
Kløften ved Togran-passet
1. Mål: Udryd alle JDA-enheder i området omkring Sprawler-basen:
Saml straks dine angrebsenheder og før dem i en U-formation mod nord ad kløften. Når du har fundet de allieredes base, skal du udrydde alle JDA-enheder, ransage området for at få strøm og danne en forbindelse, så du kan anvende Air Barge'erne og vandfaciliteterne.
2. Mål: Udryd alle JDA-enheder fra ressource-området mod sydøst:
Selvom den allierede base ser ud til at fungere, er du stadig nødt til at bygge et Command Centre og opgradere det for at konstruere en Aerodrome og et Shrine, og samtidig skaffe strømmen tilbage. Du vil have travlt med at lære alle de nye enheder at kende, når først Command Centre'et er opgraderet. Du skal først sikre, at kystlinjen er godt beskyttet ved hjælp af skydeposter, inklusiv et par Sky Sweepers. Fremstil et Shrine til at samle Mojos (ligesom luftangreb) og gør dig derefter bekendt med, hvordan du anvender Air Barge'en til at transportere personnel rundt i terrænet. Saml nogle Disruptors for at forhindre fjendtlige bombardementer.
For at nå ressourceområdet er du nødt til at gå mod sydvest direkte under Taelon-minen, men udryd først skyde- og kameraposterne omkring de sydøstlige og nordøstlige kystlinjer. Det er en god idé at sende Hydrofoils og Stasis Boats over til den østvendte kyst for at svække JDA's energiforsyning, mens du sender enheder ind mod sydøst for at indtage Taelon-minerne.
3. Mål: Tilintetgør JDA-basen på den anden siden af floden:
Du har allerede påbegyndt denne mission med dine fartøjer, så udbyg din formue ved hjælp af de indtagede miner og angrib basen med større styrke ved at fragte tropper med Air Barge'erne over til den østvendte kystlinie. Glem ikke at Go-Go's kan bevæge sig over vand og kan transportere Scavers. Efter at du har elimineret alle bygningerne i den østlige bugt, skal du beholde søfartøjerne i forsvarsposition, så de kan udrydde de JDA Construction Rigs, der måtte dukke op. Send infanterienheder og Go-Go's syd for bugten for at indtage Taelon-minerne og udrydde Lightning Towers. Fortsæt mod den nordlige ende af bugten og ødelæg alt, især Taelon-ramperne i det fjerne hjørne.
Kapitel 05: Immaterielle rettigheder
Englebugten
1. Mål: Find JDA's våbenlager og indtag deres nye eksperimentalenhed:
Før du begiver dig ud for at finde enheden, skal du oprette en grundbase for at danne en tilfredsstillende forsvarsenhed og angrebs/eftersøgningsstyrke. Du rådes til at forblive på basen, indtil du kan opgradere Command Centre'et til niveau 3, da du så vil have noget seriøst fyrværkeri til rådighed som følge af Motor Pool'en (efter opgraderingen) og Scavers. Anvend Infiltrators til at spionere mod JDA-anlæggene på den anden side af lavlandet mod nordvest. Sæt styrker af hårdtslående enheder ind for at udrydde JDA-enhederne her. Du kan endda bygge en Wharf langs floden for at forbedre din position.
I din videre færd vil der komme mere hav til syne, så bliv på land, hvor JDA-Precinct'et og Teleporter-rampen er lokaliseret. Udvid antallet af dine flotiller og angrib bugten med land/luftenheder langs den østlige vej lige nord for basen. En glimrende kombination til udryddelse af JDA-basen vil være en styrke af fartøjer og Vultures. Når den vestlige del af miniaturekortet er afsikret, skal du sende dine enheder til vejen mod øst forbi din base, hvor Taelon-minen er lokaliseret. Fartøjer vil sejle rundt om bjerget og samles i bugten, hvor du er nødt til at udbygge antallet igen og derefter angribe fra denne position.
Det nordøstlige fremspring viser et kranie i jorden. Dette er et godt sted at tømme Air Barge'erne. Hvis ressourcerne tillader det, kan du enddog bygge en Barrack og en Motor Pool. Følg kløften og ødelæg den Force Door, som beskytter Prototype Factory'en. Send Scavers ind for at indtage en Juggernaut og fragt den tilbage til kraniesymbolet. Udryd derefter JDA-basen.
Kapitel 06: En gave til Judas
Hulerne
1. Mål: Snigmyrd Judas-lederen:
Du har 30 minutter til at fuldføre denne mission, men du har brug for Skulks for at kunne snigmyrde lederen. Opgradér en grundbase og dens Barracks for at skaffe Skulks, mens du anvender Rig'erne til at danne et armeret kraftfelt langs basens ydergrænse. Løsningen er at producere flest mulige Skulks og kampvogne (eller Vultures). Skulks bør forenes i en styrke med Vultures for at sørge for helbredelse. Kampvognene skal sende si forvejen for først at smadre Gun Posts. Hold mod nordøst og send kampvognene ind forbi Refinery'et for at de kan udrydde flest mulige poster langs kløften, mens Skulks myldrer igennem uden at stoppe, før de når Judas-basen (enhver Judas på vejen bør udryddes på lang afstand). Indenfor, i centrum af lejren, skal du finde lederen og kun sigte på ham. Når han er myrdet, vil de andre Judas-enheder indstille skydningen.
Kapitel 07: Gatekeeper
Kanten til Stillehavet
1. Mål: Ødelæg JDA-basen, som beskytter The Dome Gate:
Begynd med at danne grudbase og opgradere alle bygninger så hurtigt som muligt. Byg skydestillinger langs den vestlige ydergrænse og dernæst langs den østlige kystlinie. Byg en Wharf i bugten og fremstil fartøjer til at bevogte den. Taelon-minen til venstre for bugten viser sig at være angribende JDA-enheders kanonport, så byg nogle Gun Posts her. Det første problem, du vil støde på, er Falcon Towers mod øst, som ikke umiddelbart kan ødelægges.
For at klare falkene skal du rydde det sydøstlige terræn med fartøjer og derefter langsomt følge kystlinien mod nordøst. Efter en kort billedsekvens, er viser placeringen af Falcon Towers, skal du trække dig tilbage. Mens din flåde bygger sig selv, skal du styrke dine landenheder og sende dem langs den vestlige kant mod nord og afsikre toppen af miniaturekortet. Du kan roligt klatre på bjergsiden og derved undgå falkene, men du befinder dig på kanten lige over JDA-basen. Koncentrér dig om at tilintetgøre basen for at afsikre området og send derfter horder af billige, hurtige enheder ind i området. Byg i mellemtiden et Shrine og opgradér det, indtil du kan fremstille Baron Samedi Mojos. Send alle disponible enheder til Falcon Towers, så de kan lokaliseres og udryddes ved hjælp af baronerne.
Kapitel 08: For at du kan komme ud, skal du igennem
Angel Bay Sewers
1. Mål: Find og ødelæg låsemekanismen til The Dome Gate:
Udryd JDA-infanteriet med en håndfuld mænd, mens du følger den eneste vej, der fører mod øst. Da vejen bugter sig, vil du støde på nogle Sludge Beasts. Skyd dem hurtigst muligt for at undgå tab. Du vil snart nå til et kontrolpanel, der vil løse en Voodun og en Skulk fra fangenskab, når det er ødelagt. De kan hjælpe dig i din videre færd. Gå mod øst,dernæst mod nordvest under ledningsrøret, når du når til det vestlige punkt af miniaturekortet. Du vil få yderligere hjælp af Judas' leder længere fremme. For at finde ham skal du følge kloakken ti lhøjre og fortsætte mod nord langs den vestlige kant, indtil den skærer tilbage og møder den rigtige sti (vær på vagt over for kæmpe Sludge Beasts i slimområdet).
Efter at du har samlet tropperne, skal du gå tilbage til det åbne område, hvor du vil blive mødt af nogle omstrejfende Guardians. Fortsæt derefter mod nordøst. Kloakkerne deler sig igen i to, og fører til et åbent område, hvor nogle afvæbnede Rovers befinder sig. Anvend Scavers til at give dem strøm og få dem til at støde til resten af dit hold. Fortsæt ned ad den sydlige slamvej, indtil den drejer mod øst igen. Følg den herefter til det nordlige område af miniaturekortet. Du hører, at JDA-stryken er på udkig og bør derfor samle styrken, når du kommer ud i det fri og videre. Da du går mod syd, mødes du af flere JDA-styrker, inden du når til indgangen til Dome'en. Hvis du kun har få enheder tilbage, skal du løbe forbi JDA-styrken ind igennem indgangen, i stedet for at tage kampen op.
Kapitel 09: Flugten
JDA-Portalen
1. Mål: Ryd JDA-basen fra portalområdet:
Efter at have spillet JDA-felttoget, er du bekendt med udformningen af denne bane. Brug de offentlige Teleporter-ramper til at nå portalen. Første prioritet er at skabe en grundbase og opgradere den, så du kan bestille en Scaver til at finde fissionskernen og gøre den stabil. Du skal sikre dig, at den øst- og vestvendte del af basen er befæstet med pansertårne, før du anvender Teleporter-rampen til at sende både infanteri og køretøjer til det østlige område.
Byg en lille skydepost til beskyttelse af de tilsendte enheder og tag derpå en gruppe til den nordlige Taelon-mine, men anvend ikke den offtentlige Teleporter-rampe, da du så sendes direkte til en sværtbevæbnet forsvarspost. Gå forbi Taelon-minen og udryd skydeposterne, der blokerer vejen.
2. Mål: Find forsvarskontrollen:
Du ved, at én af dem kan findes i det øverste nordvestlige område af miniaturekortet ved at passere gennem den offentlige Teleporter-rampe i Taelon-minen. En anden kan findes i det sydvestlige hjørne, hvor du passerede gennem via den første offentlige Teleporter-rampe. De to andre er i de nordøstlige og sydøstlige områder. Indtag alle fire kontrolenheder og hold stand mod JDA-strykerne i deres forsøg på at generhverve dem. Du skal enten decideret undgå det midterste område, hvor JDA's hvoedbase befinder sig, eller gå direkte efter basen først. Du skal alligevel udslette den for at gennemføre missionen. Når alle fire kontrolenheder er sikret, skal du sende en Scaver ind til fissionskontrollen.
Kapitel 10: Jordens efterkommer
JDA-Portalen
1. Sidste Mål: Træd ind i portalen:
Når du har udryddet alle bygningerne på kortet, vil JDA-styrken flokkes til portalen. Anvend dine sidste styrker til at kæmpe dig vej igennem JDA-modstanden, men gå endnu ikke gennem portalen. JDA-styrken har yderligere et arsenal på den anden side af portalen, så du er nødt til at sende dem en lille gave. Du skal sikre din egen fæstning, mens tingene stilner af. Byg derpå en Juggernaut Factory til at fremstille Juggernauts. Send dem med en eskorte gennem portalen for at birnge JDA-enhederne til tavshed, én gang for alle...